Stemningsfuldt spisested med klassiske danske retter
Restaurant Kystens Perle i Horsens nær Brædstrup, Skanderborg og Vejle er en hyggelig restaurant, som ligger lige ved vandet, og som serverer traditionel dansk mad til billige priser. Vi er en familierestaurant, men enlige, par og mindre selskaber er også velkomne til at få et godt måltid eller blot noget at drikke.
Vi byder på både frokost- og middagsretter – og også et let mellemmåltid, hvis det er det, du har lyst til. Køkkenet holder lukket mellem kl. 14.30 og kl. 16.30, men vores spisested er fortsat åbent, så du stadig kan nyde stemningen.
Vi er en alsidig familierestaurant med klassiske danske frokostretter som sild, pariserbøf og en hel frokosttallerken – og selvfølgelig favoritter som wienerschnitzel og stjerneskud, når du vil forkæle dig selv lidt ekstra.
Om aftenen byder menuen på velkendte middagsretter som frikadeller, engelsk bøf og stegt flæsk med persillesauce – solide danske klassikere, der stadig kan få folk til at læne sig tilbage i stolen og blive siddende lidt længere.